Efter behandlingen
her finder du nyttig information til efter en behandling
Efter behandling
Umiddelbart efter behandlingen er det vigtigt at hesten kommer ud og gå 10 til 15 minutter eller kommer på fold, for at der ikke skal ophobe sig affaldsstoffer, som kan gøre at din hest bliver stiv i kroppen.
I dagene efter vil hesten ofte være træt i kroppen, hvilket går over efterhånden som affaldsstofferne fra musklerne bliver arbejdet ud af kroppen. En behandling bør derfor ikke lægges lige op til et stævne eller andre aktiviteter, hvor den forventes at præstere maksimalt.
Nogle heste har den modsatte reaktion, nemlig et energiboost.
Uanset hvilken type reaktion din hest har, anbefaler jeg at den har fri eller kun skridtes dagen efter en behandling.
Vær opmærksom på at en dybdegående behandling kan løsne op for kompensationer, som din hest har tillagt sig i kroppen, og der kan således også forekomme en midlertidig re-aktivering af gamle skader.